Skip to main content Search Basket

NTI’s Corporate Social Responsibility (CSR) politik

Hos NTI mener vi, at vi har et socialt ansvar, hvilket også indebærer etisk, arbejdsmiljømæssig og miljømæssig stillingtagen. Vi mener, at vores kunder med rette kan forvente, at vi redegør for vores CSR politik, ligesom vi også stiller krav til vores leverandører.


Værdier

De værdier, vi i vores hverdag arbejder ud fra er:

  • Forventningsafstemning
  • Gensidig respekt
  • Pålidighed
  • Engagement
  • Samarbejde
  • Ydmyghed

Du kan læse mere om vores vision og værdier her

Diskrimination

Hos NTI anser vi det som en selvfølge, at der ikke sker diskrimination af hverken seksuel, kønsmæssig, foreningsmæssig, religiøs eller etnisk karakter. Vi har vidt forskellige medarbejdere ansat og mener, at alsidighed i sammensætningen af medarbejdere på en arbejdsplads er en fordel. Vi har bestemmelser i vores medarbejderhåndbog om både sexchikane, diskrimination og mobning, der håndhæves konsekvent. Heldigvis har vi dog ikke oplevet problemer i den retning.

Arbejdsmiljø

Hos NTI tager vi vores arbejdsmiljø meget alvorligt. Det betyder, at vi konstant forsøger at tilpasse arbejdsmiljøet, så der er størst mulig medarbejdertilfredshed hos medarbejderne. Vi har i øvrigt også modtaget ros fra Arbejdstilsynet ved deres besøg ved to af vores afdelinger. Vores bevidsthed omkring arbejdsmiljøet betydning kommer til udtryk både på det fysiske og psykiske plan. På det fysiske plan sikrer vi, at alle medarbejdere har egnet it-udstyr og sidder ordentligt med stole og borde, der individuelt kan tilpasses samt har ordentlig belysning. Samtidig har vi meget fokus på forebyggelse af stress og foretager forskellige tiltag for at fremme medarbejdertilfredshed.
Vores arbejdsmiljøpolitik findes her (åbner nyt vindue)

Hos NTI har vi stort fokus på medarbejdernes sundhed og på at undgå arbejdsulykker. Af arbejdsulykker har vi haft ganske få, der eksempelvis er opstået efter sociale medarbejderarrangementer med boldspil. Vi sørger for, at medarbejderne har adgang til sund og nærende frokost og frugt i løbet af dagen. Samtidig har vi indgået forskellige rabataftaler i forhold til træningscentre, og vi har også oprettet NTI-løbeklubber for at fremme sundheden.

NTI har meget fokus på miljøet og på bæredygtigt byggeri. Vi rådgiver vores kunder om bæredygtigt byggeri og ønsker naturligvis også selv at foretage de tiltag, vi har mulighed for, med henblik på at understøtte miljøbeskyttelsen.
Vi har fundet det nærliggende, at Sikkerhedsudvalget derfor også påser overholdelsen af vores CSR politik.

Miljøtiltag

Da vi ikke er en produktionsvirksomhed, består vores miljømæssige påvirkninger af almindelig drift af kontorer, herunder brug af tekniske hjælpemidler i form af pc’er, pc’udstyr, kontorartikler, telefoner osv. Vi har så vidt muligt opfordret de enkelte medarbejdere til at være opmærksomme på strømforbruget på såvel it-udstyr samt lys ligesom vi er opmærksomme på så vidt muligt at købe elsparepærer, pc’er og pc-udstyr, der er i den mere miljøvenlige ende osv. Vi har af miljømæssige hensyn valgt at overgå til e-fakturering ligesom vi så vidt muligt generelt kommunikerer pr. mail med vores kunder. Dette giver store papirbesparelser og herved miljøbesparelser. Vi opfordrer samtidig alle medarbejdere til kun at printe ud, hvis det er højst nødvendigt. Desuden er vi meget opmærksomme på korrekt sortering af affald, herunder batterier, papir, pap osv. ligesom vi i høj grad genbruger emballage ved forsendelser osv.