NTI CADcenter Grue + Kirkgaard A/S: Man kan ikke save med en sløv sav - NTI CADcenter

Grue + Kirkgaard A/S: Man kan ikke save med en sløv sav

10. februar - 2017

Hos ingeniørfirmaet Grue + Kirkgaard A/S er kun det bedste udstyr er godt nok. Derfor har firmaet investeret i blandt andet Revit, MagiCAD og NTItools fra NTI CADcenter. Resultaterne er har været særdeles positive.

mogens-kirkgaardOverarbejde er nærmest et fyord, og man har den opfattelse, at det ikke virker befordrende for produktiviteten. I stedet har firmaet fokus på frihed under ansvar og planlægning. Hertil kommer at kun det bedste udstyr er godt nok. Derfor har firmaet investeret i blandt andet Revit, MagiCAD og NTItools fra NTI CADcenter. Resultaterne er ikke udeblevet. Firmaet har således – ifølge direktør Mogens Kirkgaard – oplevet en markant hurtigere gennemløbstid på projekterne. Kreditværdigheden er også i top med en AAA-rating.

Grue + Kirkgaard A/S, der har til huse i Nupark i Holstebro, beskæftiger sig med et bredt spektrum af rådgivningsopgaver indenfor byggebranchen. Fokusområder er: projektering, prisindhentning, myndighedskontakt og byggestyring i forbindelse med ombygninger såvel som nybyggeri. Disse opgaver løses som totalrådgivning – eller i samarbejde med kundens øvrige rådgivere.

Blandt de seneste projekter finder man Nørre Boulevard Skole i Holstebro, Strandingsmuseet St. George i Thorsminde samt projektering af en renovering og udvidelse af en ejendom på Amager Strandvej i København.

 

En erfaren direktør
Direktøren i Grue + Kirkgaard A/S – Mogens Kirkgaard – har været beskæftiget med rådgivning indenfor byggeriet siden 1990. Allerede dengang så Mogens Kirkgaard mulighederne ved CAD, og var med til at købe det første anlæg af den daværende leder af NTI CADcenter i Vejle – nu adm. direktør i NTI CADcenter – Jesper Kalko.

Efter 26 år i branchen var Mogens Kirkgaard med til at danne Grue + Kirkgaard A/S, som i starten anvendte AutoCAD. Det store skifte for Grue + Kirkgaard kom, da man valgte at implementere BIM-værktøjer og -processer.

I maj 2014 indgik firmaet en aftale med salgschef Mikkel Laurberg fra NTI CADcenter om at implementere BIM – med Autodesk Revit, MagiCAD og NTItools som de bærende elementer i den fremtidige BIM-værktøjskasse. Forløbet blev styret af projektleder Max Thorup Due fra NTI CADcenter, og blev sammensat som et tæt parløb med firmakurser samt workshops og konsulentbesøg.

 

Implementeringsforløb
Uddannelsen af medarbejderne blev startet op på flere fronter på samme tid. Medarbejdere med fokus på installationer gennemgik en grundlæggende uddannelse i MagiCAD på Revit, og for de medarbejdere, hvor konstruktioner er i fokus, blev der sat en uddannelse i Revit Structure op. På den måde blev Grue & Kirkgaard introduceret til BIM-verdenen. Efterfølgende gennemgik medarbejderne samlet en uddannelse i udvikling af families, for på den måde selv at kunne videreudvikle deres bygningsmodeller. Hertil kom et kursus og en workshop i projektopstart, således at der blev fokuseret i den rigtige retning fra det første projekt.

En enkelt medarbejder gennemgik også kursusforløb i ”BIM-koordinering”, for på den måde at kunne tilbyde firmaet mere bredde på de muligheder, som BIM tilbyder.

Max Thorup Due evaluerer resultatet:
–       Det har været en positiv oplevelse at hjælpe Grue & Kirkgaard med at komme godt i gang med BIM-værktøjerne. Alle i firmaet gik ind til opgaven med åbne sind og stor engagement, og det er min overbevisning, at Grue + Kirkgaard er kommet særdeles godt fra land, og at firmaet i dag udnytter de muligheder, som BIM tilbyder, på en meget konstruktiv og professionel måde.

 

Investerede på det helt rigtige tidspunkt
Vi kom med på vognen på det helt rigtige tidspunkt, og det er ganske enkelt et krav fra vores forretningspartnere, at vi anvender Revit, siger Mogens Kirkgaard, og tilføjer at der ikke er nogen, der vil betale fordi firmaet anvender intelligent udstyr. Der hvor gevinsten findes, er når man udnytter udstyret optimalt – og dermed kan udføre opgaven bedre og hurtigere.

Det har tager nogen tid at køre Revit og MagiCAD ind. Men ifølge Mogens Kirkgaard er det er gået betydeligt hurtigere end forventet, og han tilføjer:
–       NTItools vil vi på ingen måde undvære. I starten købte vi en licens, siden har alle fået det. Specielt udprint-programmet anvendes meget. Med hensyn til Revit og MagiCAD er det bedste råd, at man tage sig tid til at få det grundlæggende ind via kurser hos NTI CADcenter. Vores hastighed på Revit er steget markant, ved at vi har lavet de rigtige templates. Disse templates har vores superbruger lavet. Har man ikke en sådan person ansat, kan man få hjælp fra NTI CADcenter. Under alle omstændigheder er det en rigtig god investering at arbejde med firma-specifikke templates.

 

Bygherrerne kræver Revit
Kravene fra bygherrerne er Revit, og det ser Mogens Kirkgaard kun som en fordel:
–       De nye folk kender strandingsmuseet-view_286Revit, og for os lidt mere modne personer, er avancerede produkter som Revit og MagiCAD meget lettere at lære end AutoCAD. Den største opgave er at begrænse sig med Revit. At beslutte hvad der skal med – og endnu mere – at beslutte, hvad der ikke skal med, fordi det ikke har nogen betydning – og kun vil skabe begrænsninger. Også her har vi haft stor glæde af samarbejdet med NTI CADcenter. De er så store, at de stort set har svar på alt, og vi får hurtig respons, når vi har oplevet udfordringer, som kræver en hurtig løsning.

Mogens Kirkgaard tog den helt rigtige beslutning, da han valgte at sadle om i deres projekteringsmetoder og værktøjer, siger Mikkel Laurberg, salgschef hos NTI CADcenter, og tilføjer:
–       Det har givet dem merværdi, effektiviseringer og besparelser som er til at mærke.

Såvel Mogens Kirkgaard som Mikkel Laurberg er enige om, at det ikke nytter noget, hvis ikke ledelsen bakker op om forandringsprocessen – og Mogens Kirkgaard – som startede sit erhvervsliv med en tømrer-uddannelse – slutter af med at sige:
–       Vi vil gerne have at folk bliver, og derfor skal de have det bedste udstyr. Værktøjet skal være i orden. Du kan ikke save med en sløv sav.

Har du spørgsmål, eller andet du gerne vil tale med os om, er du altid velkommen til at kontakte os.

70 10 14 00 | nti@nti.dk